Materialer
Materialebeskrivelse Fjordblink Feriehuse
Udførlig beskrivelse af alle de materialer Fjordblink benytter
Bygmester
Bygmester er Nordbornholms Byggeforretning aps. - Bornholm
Fjordblink Feriehuse eksempelvis Type 116 - 107V - 110V - 118V og 114D - 119D - 129D, samt Golfhus 120
Isolering
Fjordblink feriehuset er isoleret til helårsbrug, med 3 lags termoruder og er udstyret med f.eks. Hems, Spa-boblebad, Sauna.
Fundament og undergulv
Randfundament ført til frostfri dybde/bæredygtig bund og afsluttet ca. 20 cm over terræn med lecablokke, randisolering og randsikring.
80 mm armeret betonplade på dampspærre, 300 mm polystyren og 50 mm kapilarbrydende isolering.
Gulvbelægninger
Gulve i badeværelser udføres med flisebelægning. Gulve i brusenicher forsænkes. Der er gulvvarme i badeværelser. I badeværelser og toilet lægges som standard fliser efter købers valg - indenfor standard prisramme kr. 250,- incl. moms pr. m².
I øvrige rum askeparket.
Klinker i entré og køkken efter aftale - indenfor standard prisramme kr. 250,- incl. moms pr. m².
Udvendige vægge
50x145 mm stolpekonstruktion med udvendig bræddebeklædning ventileret hulrum og vindtæt pap.
Stolpekonstruktion isoleres med 100 mm mineraluld og dampspærre og lukkes på indvendig side med 16 mm profilbrædder i fyr på 50 mm lægter og 50 mm mineraluld.
Mod merpris kan leveres udvendig beklædning i Cedertræ eller mahogni.
Indvendige vægge
45x95 mm stolpekonstruktion beklædt på begge sider med 16 mm ludbehandlede profilbrædder i fyr.
Vægge lydisoleres med mineraluld. Alternativ: Tillægspris for glasvæv på vægge opsat på fibergips.
Vægge i brusenicher samt vådzoner opmures i mursten og skures, males.
Fliser på vægge i 2 brusehjørner og ved spa-pool.
Indvendige døre
Glatmalet fra fabrik, dørblad i farver hvid, grå. Dørkarm i fyrretræ og hårdtræsbundstykke. Dørgreb som rustfri.
Tag
Taghældning 25º hustyper 116 - 107V - 110V - 118V og 29º hustyper 114D - 119D - 129D.
Betontagsten på 38x57 taglægter, afstandslister, diffusionsåbent undertag. 50x200 mm bjælkespær. 240 mm mineraluldsisolering Flexibatt Lamda34, dampspærre.
Underside spær ( skrå lofter ) lukkes med 16 mm profilbrædder i fyr på langs.
Tagrender
Opsætning af tagrender og tagnedløb af stål.
Vinduer og udvendige døre
Vacumimprægneret og malet, farve hvid, udv. dørtrin i hårdtræ. Oplukkelige vinduer er topstyrede. Døre er monteret med 3-punktlukke og greb i rustfri stål, dørlås er cylinderlås.
Vinduer er lavenergi termorude, Rationel Aura Premium, 3 lags, U-værdi 0,78 monteret fra fabrik.
Ventilation og røgalarm
Opholdsrum og soverum har udluftningsventiler. I køkken monteres aftræk fra emhætte gennem tag til emhætte.
I bad etableres der udluftningsventil i loft ved bruseniche, aftræk føres gennem tag til emhætte.
Endvidere monteres der mekanisk udsugning ved spa-pool, aftræk føres gennem tag til taghætte.
Der monteres røgalarm i soverum og stue.
Inventar
Køkkenskabe og skabe som standard HTH Køkken og køkkenvask i rustfri stål. Mellem komfur og emhætte opsættes "halvbuet" rustfri metaldækplade på væg.
Garderobenicher - skabe i soverum og entré forsynes med hver en bøjlestang og 2 hylder. Kosteskab i køkken eller entré.
I det store badeværelse monteres skabe og laminatbordplade med hvid indbygningshåndvask, spejl med tilhørende hylde over vask. Indbygningshåndvask i stor størrelse og skabe tilsvarende.
Kroge for håndklæder, toiletpapirholder og ved bruseniche monteres "buet bruse-glasdørsystem".
Solbænk og solarium - mod merpris. Endvidere niche for vaskemaskine og tørretumbler.
I det lille badeværelse monteres spejl med hylde over væghængt hvid IFØ/Gustavberg håndvask, eller mod tillægspris HtH skabsarrangement med indbygget håndvask, spejl, halogenlys mv.- toiletpapirholder og stang for badeforhæng ved bruseniche og kroge for håndklæder.
I evt. sauna monteres 2 brikse i høvlet og ubehandlet fyr.
Malebehandling
Udvendig vægbeklædning, sternbrædder, vindskeder og underlagsbrædder er imprægneret og malebehandlet 1 gang på synlige sider før opsætning.
Synlige sider malebehandles igen efter opsætning til fuld dækning.
Udvendige stolper og dragere i limtræ leveres ubehandlede og malebehandles til fuld dækning efter montage.
Vinduer og udvendige døre er malet hvide udvendig og indvendig.
Terrasse
28x120 mm høvlede og afrundede terrassebræddder i trykimprægneret fyr på trykimprægnerede strøer.
Rækværk ved terrasse
1 - 1,20 m høj rækværk opsat på nedstøbte stolper - mod merpris.
Vand- og sanitetsinstallation
Der monteres stikledning fra skel til husets målerbrønd med aftapning. Vand føres fra skel frem til bygning som skjult installation af PEX-rør (excl. - pris afhængig af hvor stik forefindes ved skel).
Toiletter er hvide IFØ/Gustavsberg med sæde og låg. Blandingsbatterier ved køkkenvask og håndvaske i badeværelser er af fabrikat som ORAS eller Grohe, ved håndvaske forsynet med løftopventil.
I brusenicher monteres termostatstyrede blandingsbatterier med vandbesparende håndbruser på glidestang.
Der monteres Unidrain afløb i det store badeværelse.
Spa-pool placeret oven på gulvet med væghængt blandingsbatteri.
Samtlige blandingsbatterier er forkromede.
Vandinstallation føres frem til nicheplads for vaskemaskine.
El-installation
Stikledninger føres fra skel frem til huset (excl. - pris afhængig af hvor stik forefindes ved skel). Der monteres målerkasse der omfatter lys-, hårde hvidevarer-, vandvarmer-, varme-, saunaovn og spa-poolinstallation.
Afbrydere og lampeudtag er hvide.
Gruppetavle med HIFI-relæ. 160 liter METRO vandvarmer. El-radiatorer med termostatstyring.
Udvendig belysning ved entrédør og terrassedør som Pirat Skotlamper.
I stort badeværelse monteres der spejlbelysning som spot, stikkontakt over bordplade på spejlvæg, loftbelysninger som led/spot - samt mekanisk udsugning ved spa-pool. I niche for vaskemaskine og tørretumbler monteres udtag for tilslutning af disse.
Hvis sauna er inkluderet i feriehuset, monteres der saunaovn og en belysning i sauna.
I lille badeværelse monteres stikkontakt på spejlvæg og en loftsbelysning som led/spot.
Led/spot lys monteres under overskabe i køkken, samt stikkontakt for opvaskemaskine.
I vægge monteres trækrør og dåser for telefon og TV, med montering af 2 udtag til hver.
Hårde hvidevarer
(Køber kan fravælge hårde hvidevarer med fradrag i prisramme/købspris kr. 20.000 eller vælge andet individuelt, indenfor prisrammen eller mod merpris.)
- Glaskeramisk komfur, mærke Elektrolux
- Emhætte, mærke Elektrolux
- Opvaskemaskine, mærke Elektrolux
- Køle/fryseskab, mærke Elektrolux
- Vaskemaskine, mærke Elektrolux
- Tørretumbler, mærke Elektrolux
- Mikrobølgeovn, mærke Elektrolux
Alternative energiløsninger
Panasonic eller Bosch luft/luftvarmepumpe - mod merpris.
Panasonic luft/vand gulvvarmeløsning i hele huset - mod merpris.
Brændeovn
Kvalitetsbrændeovn i ren støbejern - mod merpris
Eksempel Scan Andersen 4-5 en af de mest solgte støbejernsovne i sortimentet.
• Fritstående brændeovn
• Aftageligt håndtag, som børnesikring
• Sidebeklædning og topplade i fedtsten - ekstraudstyr
• Askeskuffe er standard
• Opsættes med sort stålskorsten
Øvrigt
Køber har mulighed for ændringer forudsat disse er aftalt. Ændringer registreres i Aftalesedler.
1.1.2020. Der tages forbehold for ændringer, udgåede varer og forbehold for ændringer i priser, samt for moms og offentlige afgifter.